Sdr. Skole
FRI FANTASI
For at få en holdbar mur er det en hovedregel, at to studsfuger ikke må være i forlængelse lodret over hinanden, og at mursten i naboskifter normalt skal overlappe hinanden med en 1/4, 1/2 eller 3/4 sten. Men der er ingen regler om, at man absolut skal anvende et fast forbandt mønster.
På muren her ses et eksempel på sten lagt efter murermesterens frie fantasi. Der er næppe tale om at stenene er lagt tilfældigt, men der er ikke noget gentaget mønster. Så der er tale om et lille selvstændigt kunstværk.
Kunstneren er ukendt (for mig p.t.).