Det er sjældent, at der er fejl i forbandtet. Murerne må sætte en ære i at gøre det gamle håndværk så perfekt som muligt.  Udover at holde styr på forbandtet på de lange flader, så er der jo hjørner og afslutning ved døre og vinduer, hvor det er nødvendigt at bryde formatet, og hvor fejl kan snige sig ind.

 

En af grundene til, at der bruges et beskedent antal forbandter, og at de fleste er forholdsvis simple, er, at murerne opnår en vis ekspertise i disse. Det er især ved indviklede forbandter, hvor mureren skal tænke over hver sten, at muligheden for fejl opstår.

Men fejl sker. Og jeg har opdaget nogle få stykker her i Hobro, men jeg fortæller ikke hvor. Det koster sikkert en ”omgang” at lave en ”bøf”, og jeg vil nødigt gøre folk kede af det, fordi de har en fejl i mønsteret – det fleste ser det sikkert ikke.

 

Men en ting er utilsigtede fejl, en anden ting er oplagte fejltagelser. Et eksempel på dette er hovedbygningen på Hobro Sygehus. Det oprindelige hus er opført med krydsforbandt, men i 1928 er der bygget en ny etage ovenpå, hvor man, sikkert for at spare, har opført etagen i Frederiksbergforbandt. Dette er en fejl, der efter min mening skæmmer bygningen.

 

Der er senere kommet andre tilbygninger til sygehuset, hvor man har bevaret krydsforbandtet gennem alle etagerne, og i den allerseneste nye tilbygning på en anden fløj har man bevaret det kirkeforbandt, som var i den oprindelige bygning.